Det vidste du måske ikke om sheasmør i skønhedspleje

Sheatræet vokser vildt i Vestafrika, og smørret fremstilles af sheatræets nødder. Sheasmør anvendes bl.a. i cremer, lotions og salver som en del af fedtfasen og har mange gode egenskaber. Men faktisk er der en anden god grund til at købe produkter med det vegetabilske smør. Det sheasmør, som tilsættes i cremer, er nemlig lavet af afrikanske kvindegrupper, hvis primære indtægtskilde kommer fra salget af shea, og på den måde støtter du kvinderne og deres familier i kampen om at opnå en højere levestandard.


Green People er et af de brands, som flittigt anvender smørret i deres produkter, og de har valgt at købe fair trade sheasmør fra en kvindeorganisation i det nordlige Ghana.
Videnskab.dk har skrevet en ret fin artikel om netop sheasmørrets betydning for de afrikanske kvinder, så hvis temaet har fanget din interesse, kan du læse mere her.


Sheasmørrets virkning på huden:

  • Beskyttende og helende egenskaber og er fantastisk til tør, irriteret hud
  • Anti-age og blødgørende effekt – rig på phytosteroler, der stimulerer celleaktiviteten
  • Har fremragende fugtgivende og nærende egenskaber
  • Rig på A- og E-vitamin samt essentielle fedtsyrer
  • Antioxidanter findes naturligt i smørret. De hjælper med at bekæmpe frie radikaler og holder dermed huden sund samt forhindrer for tidlig ældning.